Videncenter for Husdyrgødnings- og Biomasseteknologi indsamler og formidler den viden, der findes om husdyrgødning og biomasse.

Centret har kontakt til en række førende forskere i ind- og udland, som stiller deres viden til rådighed for centrets brugere.

Videncentret råder blandt andet over kerneekspertise inden for følgende områder:

• Husdyrernæring, foder og fysiologi
• Stalddesign
• Opbevaring og udbringning af husdyrgødning
• Teknologiske løsninger
• Biogas og gylleseparation
• Energiafgrøder og bioenergi
• Planternes optagelse af næringsstoffer
• Miljøpåvirkning fra husdyrgødning og biomasse

På denne hjemmeside samles den viden, som centret stiller til rådighed.
Se i øvrigt flere links nederst på siden.

Foredrag, forelæsninger og præsentationer: Klik her

Videnskabelige artikler, rapporter og andre publikationer:

Normtal for husdyrgødning, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF

Grøn Viden, Markbrug nr. 311: Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning - betydning for ammoniakfordampning og økonomi
Af Martin Nørregaard Hansen, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm & Torkild S. Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Planteavl. 2005.

• En betydelig andel af ammoniumindholdet i fast husdyrgødning kan tabes som ammoniak i perioden mellem udbringning og nedmuldning. Ammoniaktabet kan derfor begrænses væsentligt ved hurtig nedmuldning

Bestil eller download publikationen her

Grøn Viden, Markbrug nr.310: Ammoniakfjernelse fra afgasset svinegylle med luftstripning
Af Kim Fjeldgaard & Henrik B. Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. 2005

• Luftstripning gør det muligt at opfylde kravene til højteknologisk gylleseparation. Luftstripning er især fordelagtig ved anvendelse af afgasset gylle, idet afstripningen af kuldioxid øger effektiviteten væsentligt. Det er muligt ved 60°C at afstrippe mere end 90% af den forbehandlede gylles kvælstof.

Bestil eller download publikationen her

Grøn Viden, Markbrug nr.307: Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg
Af Tavs Nyord & Kim Fjeldgaard, Afd. for Jordbrugseknik, Forskningscenter Bygholm og Torkild Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 2005.

• Overfladeudbringning af ammoniakholdige kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg til etablerede vintersædmarker har medført stor ammoniakfordampning og dermed lav kvælstofeffekt. Skiveskærsnedfældning i 6-7 cm kunne nedbringe ammoniakfordampningen til et acceptabelt niveau.

Bestil eller download publikationen her

DJF Rapport: Drivhusgasser fra jordbruget - reduktionsmuligheder
Af Jørgen E. Olesen (red), DJF, 2005.

• Jordbrugets andel i den samlede danske udledning af drivhusgasser er beregnet til at udgøre ca. 18% eller ca. 10,2 mio. ton CO2-ækv i 2003. Udledningerne er især knyttet til metan fra husdyrenes fordøjelse og fra gødningshåndteringen samt til lattergas fra omsætning af kvælstofgødninger i marken. Den fortsatte effektivisering af produktionen har i perioden 1990 til 2003 medført et fald i udledningen på ca. 3,2 mio. t CO2-ækv. pr. år, svarende til ca. 24% af landbrugets udledning i 1990. Det skyldes især Vandmiljøplanerne, der har ført til en større gødningsudnyttelse og dermed til et fald i lattergasudledningen.

Bestil eller download publikationen her

FARM TEST: Gylleseparering - Kemira Miljø A/S
Af Torben Ravn Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning, NordVest Agro, 2005.

• Dansk Landbrugsrådgivning har i 2004 fulgt Kemira Miljø A/S' anlæg til separering af gylle. Anlægget, der er en mobil enhed, har i perioden behandlet 873 ton gylle med en gennemsnitslig kapacitet på 6,7 ton pr. time.

Bestil eller download publikationen her

FARM TEST: Gylleseparering - Vakuuminddampningsanlæg
Af Jørgen Hinge, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 2005.

• Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har i perioden fra den 8. december 2003 til den 8. juli 2004 fulgt inddampningsanlægget på Hegndal. Anlægget har i perioden behandlet i alt 620 tons råmateriale (væskefraktion fra dekantercentrifuge), og der har været en samlet driftstid i perioden på 1.410 timer.

Bestil eller download publikationen her

DJF Rapport: Fodringsmæssige muligheder for at reducere fosforudskillelsen fra slagtekyllinger og konsumhøner - review
Af Karoline Johansen og Hanne Damgaard Poulsen, Danmarks JordbrugsForskning, 2004

• For at reducere udskillelsen af fosfor fra slagte-kyllinger og konsumægshøner er det nødvendigt at fastlægge fordøjeligheden af fosfor i foderet og dyrenes præcise behov for fosfor.

Bestil eller download publikationen her

Grøn Viden, Husdyrbrug nr. 41: Fodringens betydning for udnyttelsen af kvælstof i kvæggylle
Af Peter Sørensen, Martin R. Weisbjerg og Peter Lund, Danmarks JordbrugsForskning. December 2004 .

• Fodringen af malkekvæg har betydning for kvælstofvirkningen af kvæggylle og ligeledes betydning for den langsigtede ophobning af kvælstof i jorden.

Bestil eller download publikationen her

Artikel: Reduktion af ammoniakfordampning fra gylle udlagt med slæbeslange og nedfælder
Af Sven G. Sommer og Martin N. Hansen, Danmarks JordbrugsForskning, afd. for Jordbrugsteknik, forskningscenter Bygholm. (Artiklen har været publiceret i Landbrugsavisen, 12. november 2004)

Tab af ammoniak fra husdyrgødning er et miljøproblem og reducerer husdyrgødningens værdi, derfor er der krav om at reducere ammoniaktabet fra husdyrgødning. Ammoniaktabet ved udbringning med slæbeslanger vurderes at udgøre mellem 50 og 90% af tabet ved bredspredning, mens ammoniaktabet ved nedfældning vurderes at udgøre mellem 10 og 70% af tabet ved bredspredning.

Hent artiklen her

Grøn Viden, Markbrug: Ammoniakfordampning fra udbragt gylle
Af Sven G. Sommer og Martin Nørregaard Hansen, DJF. 2004

• I 1990'erne foreslog DJF, at ammoniaktabet fra udbragt gylle kunne beregnes med fordampningsfaktorer listet i en tabel, hvor sæsonvariationen var delt i perioderne vinter-forår, sommer og sommer-efterår. På det tidspunkt var der ikke data til rådighed, som kunne bidrage til et mere detaljeret skøn. Med ALFAM modellen kan ammoniaktabet over året beregnes for den aktuelle udbringning.

Bestil eller download publikationen her

DJF Rapport: Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og for reduktion af kvælstoftab - Faglig udredning i forbindelse med forberedelsen af Vandmiljøplan III
Af Uffe Jørgensen (red.), DJF. 2004

Bestil eller download publikationen her

INFO - Byggeri & Teknik: Forsuring af ubehandlet og afgasset husdyrgødning og fraktioner efter gylleseparering
Af Torkil Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning, Henrik B. Møller & Kim Fjeldgård, DJF, og Karsten Buchhave, Bigadan.

• Hvis der tilsættes svovlsyre til gylle under udbringning kan der opnås en momentan sænkning af pH ved et svovlsyreniveau, der dækker planternes behov for svovl. Dette er især interessant ved afgasset gylle, hvor pH er højt, og risikoen for ammoniakfordampning derfor er stor. I afgasset separeret gylle, der kan anvendes til fuldgødskning, er der endvidere en omkostningsbesparelse ved at kunne køre gødningen ud på én gang, samtidigt med at der er et potentiale for at reducere ammoniakfordampningen under udbringning.

Se rapporten her

Grøn Viden: Fytat nedbrydes i vådfoder
Af Hanne Damgaard Poulsen og Dorthe Carlson, DJF. 2004

• Hvedefytase er mere følsom overfor varmebehandling end bygfytase, hvilket formentlig skyldes, at fytase har forskellige placeringer i byg- og hvedekerner. Samtidig beskytter den hårdere bygskal måske fytasen delvist mod inaktivering under varmepåvirkningen.

Bestil eller download publikationen her

DJF Rapport: Fosfor til kvæg
Af Jakob Sehested, Danmarks JordbrugsForskning og Ole Aaes, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg. 2004.

• Fosfor (P) er et livsnødvendigt næringsstof, der har en lang række funktioner i organismen, og P spiller en vigtig rolle for kvægets produktion og sundhed. Der er nu stigende opmærksomhed på, at overskydende fosfor fra landbruget har negativ betydning for især vandmiljøet, og derfor er der nu også fokus på at begrænse fosfortabet fra husdyrproduktionen.

Bestil eller download publikationen her

Grøn Viden, Markbrug: Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle - Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Af Martin N. Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl, Børge Mortensen, Landsudvalget for Svin og Kent Skaaning, Hegndal Svineproduktion . 2004

• Risikoen for ammoniaktab under lagring er højere for bioforgasset og separeret gylle, men effektiv overdækning af gyllelagre begrænser tabet. Med et effektivt flydelag er tabet ens for behandlet og ubehandlet gylle. • Bioforgasning og separering af gylle begrænser ammoniak- tabet i forbindelse med gyllens udbringning. Effekten er højest af separering.

Bestil eller download publikationen her

Grøn Viden, Markbrug: Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning
Af Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn, DJF, 2003.

Bestil eller download publikationen her

FARM TEST: Gylleseparering - MANURA 2000
Af Jørgen Hinge, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, 2003.

Download publikationen her (PDF)

Fødevareøkonomisk Institut, rapport nr. 150: Økonomien i biogasfællesanlæg
Af Kurt Hjort-Gregersen, 2003.

Download publikationen her (PDF)

Grøn Viden, Markbrug: Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Af Peter Sørensen, DJF. 2003

• Efter separering af gylle ved centrifugering kan der opnås en samlet kvælstofvirkning på niveau med nedfældning/nedpløjning af usepareret gylle. Sammenlignes med slangeudlægning af usepareret gylle i afgrøde vil der dog under nogle forhold kunne opnås en højere samlet kvælstofudnyttelse efter centrifugering.

Bestil eller download publikationen her

FARM TEST: Gyllenedfældning i græs og vinterhvede
Af Knud Bastholm , Jens Prior Hansen, Jens Johnsen Høy og Kjeld Vodder Nielsen , Landskontoret for Bygninger og Maskiner samt Torkild S. Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter, 2003

• I 2002 blev der indsamlet brugererfaringer og udført forsøg med nedfældning af gylle i græs og vinterhvede. På baggrund af resultaterne i 2002 samt tidligere undersøgelser er der udarbejdet et sæt anbefalinger.

Bestil eller download publikationen her

DJF Rapport: Bestemmelse af plantetilgængeligt kvælstof i jord tilført afgrøderester og husdyrgødning
Af Ingrid K. Thomsen, Peter Sørensen, Jørgen Djurhuus & Bent T. Christensen, DJF, Bo Stenberg, Sverige Lantbruksuniversitet og Hans S. Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning

• Op mod halvdelen af kvælstofoptagelsen i en normalt gødet afgrøde kan bestå af kvælstof mineraliseret fra jordens organiske kvælstofpulje, medens handelsgødningskvælstof udgør den anden halvdel.

Bestil eller download publikationen her

Grøn Viden, Markbrug: Høj udnyttelse af gyllens kvælstof ved direkte nedfældning
Af Peter Sørensen, Finn P. Vinther, Søren O. Petersen, Jens Petersen og Ivar Lund, DJF, 2003

• Kravene til udnyttelse af kvælstof i gylle er igen steget, og det er blevet endnu vigtigere at udnytte gyllen til sidste dråbe. Ved beregning af kvælstofkvoter skal der fra dyrkningssæsonen 2002/03 regnes med 75% virkning af svinegylle og 70% virkning af kvæggylle.

Bestil eller download publikationen her

Grøn Viden, Markbrug: Spredning af fast husdyrgødning - Undersøgelser af kapacitet, energiforbrug og spredejævnhed
Af Martin Nørregaard Hansen, Henrik S. Mortensen & Karsten Sørensen , DJF, 2003

• I de seneste årtier er der sket en kolossal udvikling af de spredere, der benyttes til at sprede fast husdyrgødning. Udviklingen er gået i retning af større maskiner, større arbejdsbredde og dermed større kapacitet, hvilket har betydning for omkostningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Udviklingen er samtidig gået mod større spredejævnhed, hvilket har stor betydning for en optimal udnyttelse af husdyrgødningens næringsstoffer.

Bestil eller download publikationen her

DJF Rapport: Håndtering af gylle ved brug af rørtransport - en teknisk -økonomisk analyse
Af Claus Grøn Sørensen, Sven G. Sommer & Frode Guul-Simonsen, DJF, og Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonimisk Institut , 2003

• Transport af gylle i rør eller flytbare slanger fra gyllebeholder til mark kan reducere arbejdsbehovet og øge kapaciteten ved gylleudbringning. Rørtransport kombineret med selvkørende udbringning åbner desuden muligheder for at reducere ammoniakfordampningen fra den udbragte gylle.

Bestil eller download publikationen her

DJF Rapport: Bioenergy: Task 30 Short rotation crops for bioenergy systems
Af Uffe Jørgensen, DJF, og Theo Verwijst, Swedish University of Agricultural Sciences , 2003

Bestil eller download publikationen her

Grøn Viden, Markbrug: Kvælstofvirkning af gylle - effekt af lagringstid og naturlig separering i gylletank
Af Peter Sørensen , DJF, 2003

• Under lagring af gylle omsættes organisk bundet kvælstof (N) til ammonium-N. Endvidere omsættes noget af det organiske stof i gyllen, hvorved der bl.a. frigives kuldioxid og metan. Spørgsmålet er, hvilken indflydelse denne omsætning under lagringen har på gyllens kvælstofvirkning?

Bestil eller download publikationen her

Fødevareøkonomisk Institut, rapport nr. 142: Separering af gylle
Af Brian H. Jacobsen & Kurt Hjort-Gregersen, FØI, og Claus G. Sørensen & Jørgen F. Hansen, DJF, 2002

Download publikationen her (PDF)

DJF Rapport nr. 43: Landbrugsstruktur og miljøforhold for svineproduktionen i Danmark
Af John E. Hermansen (red.). 2002

Bestil eller download publikationen her

Fødevareøkonomisk Institut, rapport nr. 138: Håndtering af husdyrgødning
Af Brian H. Jacobsen, FØI, Claus G. Sørensen og Jørgen F. Hansen, DJF, 2002

Download publikationen her (PDF)

Fødevareøkonomisk Institut, rapport nr. 136: Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg
Af Lars Henrik Nielsen, Kurt Hjort-Gregersen, Peter Thygesen og Johannes Christensen, 2002

Download pdf-version af publikationen her

Grøn Viden, Markbrug: Kvælstofudvaskning efter gødskning med afgasset gylle
Af Peter Sørensen, DJF & Torkild Birkmose, Landbrugets Rådgivningscenter, 2002.

• Udvaskningen af kvælstof efter tilførsel af gylle er normalt større end efter tilsvarende mængde tilgængeligt kvælstof tilført i handelsgødning. Den ekstra udvaskning skyldes især organisk bundet kvælstof i gylle, der mineraliseres, efter at afgrøden er ophørt med at vokse. I gylle findes endvidere letomsætteligt organisk stof, der hurtigt efter tilførslen omsættes af mikroorganismer i jorden. Det medfører, at en del af gyllens ammonium-kvælstof optages af mikroorganismer i jorden umiddelbart efter tilførsel af gyllen. En del af dette kvælstof frigives efter afslutningen af den første vækstsæson og kan dermed også udvaskes.

Bestil eller download publikationen her

DJF Rapport: Biomasseudtag til energiformål – konsekvenser for jordens kulstofbalance i land- og skovbrug. Slutrapport for projekt under Energistyrelsens Udviklingsprogram for Vedvarende Energi m.v. (UVE)
Af Bent E. Christensen (red.), DJF, 2002.

• Med Biomasseaftalen fra 1993 blev elværkerne forpligtet til inden udgangen af 2000 at anvende mindst 1,2 mio. tons halm og 0,2 mio. tons flis årligt i de danske kraftværker. Ved revisionen i maj 2001 blev halmforbruget ansat til mindst 0,93 mio. tons årligt ved udgangen af 2004, mens forbruget af træ forventes at udgøre 0,55 mio. tons.

Bestil eller download publikationen her

FARM TEST: Overdækning af gyllebeholdere
Af Tina Degn Rasmussen, Lili Hedemann, Jørgen Hviid og Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, LandbrugsInfo, 2001.

• En god overdækning af gyllebeholdere reducerer både ammoniaktab og lugt fra gyllebeholderen. Herved forbedres nærmiljøet omkring ejendommen væsentligt.
  Landmænd med velfungerende naturlige eller kunstige flydelag ønsker at bibeholde disse overdækningstyper. Der er ikke registeret forskelle mellem lugt fra gyllebeholderne, uanset hvilken overdækningstype, der benyttes. Et godt naturligt eller kunstigt flydelag reducerer ammoniakfordampningen med 80 pct.
  

Bestil eller download publikationen her

Grøn Viden, Markbrug: Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder
Af Martin Nørregaard Hansen, DJF, 2001.

• Ammoniakfordampningen fra landbruget medfører betydelige miljøpåvirkninger og tab af næringsstoffer. Danske undersøgelser har vist, at husdyrgødningen bidrager med hovedparten af ammoniakfordampningen, og at ca. 25% af fordampningen opstår i forbindelse med udbringning af gødningen.
  Der er derfor betydelig interesse for teknologi, der er i stand til at begrænse ammoniakfordampningen i forbindelse med husdyrgødningens spredning.

Bestil eller download publikationen her

Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, rapport nr. 131: Energiafgrødeprogrammet
Af Morten Gylling, 2001.

Download publikationen her (PDF)

Grøn Viden: Ammoniakfordampning fra minkhaller. Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer.
Af Søren Pedersen, DJF og Peter Sandbøl, Dansk Pelsdyravlerforening. 2001.

• Pelsdyravlen, og her især minkavlen, har i de seneste år været i søgelyset med hensyn til ammoniakfordampningen. Dette skyldes dels, at proteinindholdet i minkfoder er høj, og dels at gødning og urin opsamles på sandbund eller i åbne gyllerender.

Bestil eller download publikationen her

DJF Rapport: Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning - normtal 2000
Af Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer. 2001

• Forskningsrapporten omhandler resultatet af en gennemgribende revurdering af normtallene for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer.

Bestil eller download publikationen her

DJF Rapport: Malkekøernes kvælstofudskillelse og udnyttelse på besætningsniveau - analyse af data fra Studielandbrug
Af Niels Martin Nielsen & Troels Kristensen, 2001

• Køernes kvælstofudskillelse med gødning og urin og N-udnyttelse er undersøgt på data fra 25 Studielandbrug med malkekøer i årene 1996 til 1998.

Bestil eller download publikationen her

Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, rapport nr. 125: Langsigtede biomasseressourcer til energiformål
Af Morten Gylling, Jens Abildtrup, Keld Vodder Nielsen, Søren Marcus Petersen og Søren Varming,2001.

Download publikationen her (PDF)

DJF Rapport: Ammonia losses from field applied animal manure
Af S. G. Sommer, N. J. Hutchings & O. T. Carton , 2001

• Animal production is the main source of atmospheric ammonia in Europe. The volatilisation or emis-sion of ammonia from field-applied animal manures, which accounts for approximately 40% of the total agricultural emissions, not only represents a significant financial cost to the European farmers in terms of the loss of plant available nitrogen but also results in environmental pollution.

Bestil eller download publikationen her

DJF Rapport: Reduktion af drivhusgasemission fra gylle og organisk affald ved biogasbehandling
Af Sven G. Sommer, Henrik B. Møller og Søren O. Petersen, 2001.

• Biogasbehandling kan reducere den direkte udledning af metan og lattergas fra gylle og organisk affald og give et væsentligt bidrag til at mindske landbrugets udledning af drivhusgasser. Biogasanlæg producerer desuden energi, som kan erstatte energi, produceret ved afbrænding af fossil energi, hvilket reducerer CO2-udledningen.

Bestil eller download publikationen her

DIAS Report: Sustainable Handling and Utilisation of Livestock Manure from Animals to Plants
Af Hans Benny Rom og Claus G. Sørensen, 2001.

• In recent years, the concept of sustainable agriculture has become a main topic in the political debate about agricultural production systems as well as in the debate within the agricultural community itself.

Bestil eller download publikationen her

Grøn Viden: Mindre fosfor i husdyrgødning - undersøgelse af fytases stabilitet under lagring
Af Dorthe Carlson, Hanne Damgaard Poulsen og Birgit Hansen, 2000.

• Tilsætning af enzymet fytase til svine- og fjerkræfoder kan have stor praktisk betydning i bestræbelserne på at mindske udbringelsen af fosfor med husdyrgødningen.

Bestil eller download publikationen her

Grøn Viden: Fjerkrægødning - produktion, næringsstofindhold og gødningsvirkning

Af Jens Petersen & V. Kjellerup, 1996.

• Fjerkræproduktionen er ofte samlet i store produktionsenheder. 85 % af fjerkræbrugerne er på mere end 250 dyreenheder (DE) med et gennemsnitlig jordtilliggende på 69 ha. Enkelte af de omkring 100 fjerkræbrug er helt uden jordtilliggende. Dette giver gennemsnitlig 6,4 DE/ha. Til sammenligning kan det nævnes, at husdyrtætheden på de største svinebrug er 2,8 DE/ha.

Bestil eller download publikationen her